|
|
| Home Eclipse Home Solformørkelse 1999 2001 2002 2005 2008 2012 | Site Map |
|
|
|
|
Total solformørkelse fra Horombe Plateau'et, Madagascar21. juni 2001
In English
|
|
|
|
||
|
||
I juni 2001 rejste 18 danskere rundt på Madagascar på en tur arrangeret af Travel life. Et af turens mål var at overvære den totale solformørkelse den 21. juni. Kun min kone Birgit og jeg havde set en total solformørkelse før, i Ungarn i 1999.
Vi ankom aftenen før "Eclipse Day" til en ufærdig campingplads i udkanten af Ranohira - en lille flække tæt ved Isalo bjergene. Der var en farlig palaver på pladsen. Bygningsarbejderne var bange for formørkelsen og ville hjem, men ejeren af pladsen ville ikke udbetale dem penge før de var færdige med byggeriet.
Vore guider havde bestemt, at vi skulle se formørkelsen et stykke nordøst for Ranohira, dels for at komme på afstand af Isalo bjergene, dels for at komme tæt på centerlinien. Vi valgte en bakke 23 km fra Ranohira hvorfra der var vidt udsyn over Horombe Plateau'et.
Vi ankom ca. 45 minutter før første kontakt. En lille gruppe franskmænd havde allerede taget opstilling, og der kom hurtigt flere franskmænd, nogle amerikanere og en del madagassere til.
Vi missede første kontakt p.g.a. en sky. Der var masser af skyer på himlen, hvilket vi absolut ikke havde forventet. Normalt kommer vindene på denne årstid fra det Indiske Ocean og afleverer deres fugtighed ved bjergkæderne langs Madagascars østkyst. Men i dag kom vinden fra vest - ude fra Mocambiquekanalen. Hvorfor lige netop i dag?
På "Eclipse Hill".
Der kigges på solpletter under den indledende partielle fase.
Foto: Stig Linander.
Heldigvis forsvandt de fleste skyer i løbet af den indledende partielle fase. Kun én meget stor sky nærmede sig faretruende over Isalo bjergene. Men vi var heldige, den nåede lige akkurat ikke frem til totaliteten. Så heldige var de ikke i Ranohira. Kort før anden kontakt kunne vi se en lang kortege af biler, der var på vej ud fra Ranohira i et desperat forsøg på at slippe for skyen.
P.g.a. den lave solhøjde - kun ca. 10° - kunne vi ikke se skyggens komme. Men lige med ét forvandledes det tynde solsegl til en diamantring med en blændende klart lysende diamant. Mørket kom ikke pludseligt som vi oplevede det i Ungarn, men glidende efterhånden som diamanten aftog i klarhed. Det er svært at bedømme tid under en total solformørkelse, men det føltes som om det tog 5-10 sekunder før diamanten helt var forsvundet. Som jeg erindrer formørkelsen i 1999, stod diamanterne blot i 1-2 sekunder og de aftog/tiltog ikke i styrke.
|
Totaliteten, den berygtede "Ranohira sky" og Isalo bjergene. Forskellen mellem succes og fiasko er hårfin. Vi var heldige, meget heldige! Billedet giver et ganske godt indtryk af hvor lys himlen var under totaliteten. Derimod var koronaen ikke så stor set med det blotte øje. Billedet er taget kort før tredie kontakt. Det er årsagen til den klare "morgenrøde" i horisonten. Foto: Stig Linander. |
Himlen var meget lysere end den var i Ungarn, og formentlig derfor var kun den inderste korona synlig med det blotte øje. Jeg kom i tanke om min prismekikkert, men den havde jeg forlagt lige inden anden kontakt og i mørket kunne jeg ikke finde den. Jeg fik et lettere anfald af panik, i Ungarn glemte jeg at bruge kikkerten, og her kunne jeg ikke finde den! Jeg kan ikke huske hvad jeg fik sagt, men åbenbart noget der ikke kunne misforstås, for straks var der en, der rakte mig sin kikkert, så både jeg og Signe (vor datter) kunne få et kig. Tak Leif!
Og dér stod koronaen i fuldt flor.
Hvor er den bare flot med sin kronbladstruktur!
Dét var lidt svært at se i Ungarn p.g.a. et tyndt lag
lammeskyer.
Der var også en del protuberanser. I hvert fald tre store - den klareste stod i "kl.2-position".
Den indre korona og protuberanser.
Foto: Leif Schack-Nielsen. Copyright.
Og før end man aner - ligesom i Ungarn - kommer diamantringen igen. Den voksede langsomt op og stod ekstremt klar i flere sekunder, før Solen for alvor brød igennem. Fuldstændig som den første diamantring afspillet baglæns.
Diamantringen ved tredie kontakt. "Ranohira skyen" oplyses af
diamanten.
Foto: Leif Schack-Nielsen. Copyright.
Jeg vendte mig om for at se skyggen forsvinde ud over sletten, men så intet.
Forestillingen var forbi - i hvert fald de to et halvt minut, som var
hovedårsagen til, at vi havde rejst så langt.
Alle var begejstrede.
Franskmændene skålede i champagne.
Vi skålede i Gammel Dansk.
Nogen skød raketter af.
Efter totaliteten - oplevelsen fejres med Gammel Dansk.
Ingen skyer bag os!
Foto: Signe Linander.
Vi blev på højen næsten til solnedgang, og vi stod og talte om vore oplevelser og den åbenbart klassiske: "Hvornår er næste formørkelse?"
Og så var der alt det, man ikke nåede - ligesom i Ungarn. Jeg glemte f.eks. at kigge efter flyvende skygger. Birgit havde husket det, men så ingen.
Vi tog tilbage til Ranohira - forvandlet til en sand heksekedel. Vi så et par hollændere, der havde malet omridset af en sky på deres eclipse T-shirts. En original idé, som jeg vil huske hvis jeg selv en gang skulle blive "clouded out".
En fantastisk oplevelse.
Men meget anderledes end den i Ungarn.
Madagascar er en eventyrlig oplevelse. Der er alt fra regnskov til
halvørken, fra sandstrande til bjergmassiver. Madagasserne er
venlige og gæstfrie, overalt bliver man mødt med smil og
børnenes "Vazaha". Floraen og faunaen er
enestående med mere end 75% af arterne endemiske.
Fugle
er mere mobile end de fleste andre dyr, alligevel findes over halvdelen
af de ynglende arter ikke andre steder på kloden.
Kort sagt: Madagascar skal opleves.
Tekst: Stig Linander, oprettet: 2001-07-03, sidst ændret: 2008-08-19